Innowomen - gruppebillede - Maiken Kestner

Mød Innovationsfondens Innowomen

Innowomen er et af Innovationsfondens tiltag for at understøtte en øget kønsbalance blandt iværksættere og forskere samt fondens ansøgere.

Innovationsfondens otte Innowomen:

  • Sara Shafiee er postdoc ved DTU Mechanical Engineering. Hun var den ene modtager af Innovationsfondens Erhvervsforsker Priser 2018.
     
  • Camilla Ley Valentin er Co-founder og CCO for virksomheden Queue-it og kåret som årets Kvindelige Entreprenør 2012. Hun har været tilkoblet Innobooster programmet.
     
  • Tine Jess er professor, dr.med. samt leder af gastro-epidemiologisk forskning på Statens Serum Institut. Hun har ansøgt under programmet Grand Solution.
     
  • Mette Frimodt-Møller er chefkonsulent ved Københavns Universitets SCIENCE Fakultetssekretariat. Hun er tilknyttet Grand Solution programmet samt INSEAD-forløbet i innovationsledelse.   
     
  • Maria Flyvbjerg Bo er Co-founder og CXO af spenderlog – en ung frontløber inden for dansk fintech. Hun er tilkoblet Innobooster programmet.
     
  • Signe Schack Noesgaard er Co-founder & CEO for Adapto Technologies. Hun har været tilkoblet programmerne Innofounder og Innobooster.
     
  • Janine Erler er professor ved Københavns Universitets Biotech Research & Innovation Centre. Hun er tilkoblet Grand Solution programmet.  
     
  • Ingeborg Rosenvinge er Head of R&D 3D Print for Thürmer Tools. Hun er tilknyttet fondens internationale samarbejdsprogram samt ledelsesforløbet ’Making Innovation Happen’ med INSEAD.
     
  • Pia Skammelsen er founder og CEO i Oh So Quiet – et naturturisme-koncept, hvor gæster vandrer fra sommerhus til sommerhus. Hun er tilknyttet fondens iværksætter-program Innofounder Experienced.
     
  • Lara Anne Hale, Erhvervspostdoc hos VELUX i samarbejde med Copenhagen Business School med støtte fra Innovationsfondens og Realdanias fælles Erhvervsforsker-opslag ’Smart Cities og Smart Buildings’.
     
  • Vigga Svensson, co-founder af Continued Fashion – en digital bæredygtighedsløsning til modeindustrien. Hun er tilknyttet fondens Innobooster-program.
     
  • Sascha Louring, R&D seniorkonsulent ved Teknologisk Institut. Hun er både tilknyttet fondens internationale samarbejdsprogram og Grand Solutions-program.
Baggrund
Formål med initiativet

I december 2018 blev det første møde afholdt i et såkaldt ”gender sounding board” under titlen Innowomen. Otte iværksættere og forskere med tilknytning til fonden blev udpeget til herigennem at komme med input til fondens diversitetspolitik og være synlige rollemodeller for potentielle ansøgere til fondens programmer. I 2020 er yderligere fire medlemmer kommet til.

De innovative kvinder repræsenterer som gruppe samtlige af fondens programmer med udpræget talent og viljestyrke inden for deres felt. Dette manifesterer sig i deres professionelle virke. 

Forhåbningen er, at Innowomen-ambassadørerne og deres professionelle erfaringer kan inspirere flere talentfulde kvinder til at gå iværksætter- eller forskervejen - samt ansøge og i sidste ende modtage fondens investeringer.  

En samlet diversitetsstrategi

Målsætningen om at styrke kønsdiversiteten blev initieret i 2018 i et bredere samfundsperspektiv. Fonden udarbejdede en dybgående rapport om kønsbalancen på det danske arbejdsmarked i partnerskab med McKinsey & Company. Dette mundede ud i en stor Innotalk, som gav genklang ude i landet. Læs mere her

I tråd med den omtalte analyses konklusioner og anbefalinger har fonden lanceret en sammenhængende strategi, der skal bidrage til en øget kønsbalance blandt programansøgerne. Innowomen er således ét ud af flere tiltag. Læs mere her

Kontakt

Pernille Rype, kommunikationschef
Mail. pernille.rype@innofond.dk, Tlf. 6190 5060

Mød flere kvindelige forskere og iværksættere
Innovationsfondens takeover-profil på Instagram

Hvis du vil møde flere kvindelige rollemodeller indenfor forskning og iværksætteri, kan du klikke over på Innovationsfondens instagram-profil

Hver uge stiller vi profilen til rådighed for en ny innovativ iværksætter eller forsker, der har modtaget investering fra fonden – og er kvinde. De deler de glimt fra deres arbejdsliv, oplevelser og erfaringer, og du er velkommen til at følge med.

Instagram takeover